LUMIX G-familien får nyt slankt medlem med power

Panasonic lancerer kamera med fladt hus til fotografen, der vil vise hverdagen i forbløffende kvalitet.

Panasonic tilføjer i dag endnu et stærkt kamera med udskiftelige objektiver. Det nye LUMIX DMC-GX80 kombinerer klassisk design, 4K-ydelse og en kompakt størrelse, der gør kameraet ideelt til den urbane fotograf, der ikke vil have slørede billeder.

16.0MP Digital Live MOS-sensor og Venus-teknologi leverer endnu mere levende farver og forbedrer klarheden i billedet med op til 10 procent og giver skarpe billeder i selv udfordrende lysforhold.

DMC-GX80 tilbyder også video i højeste kvalitet. Det optager glidende optagelser i 3840×2160 med 25p (50Hz) og 50p i fuld HD 1920×1080 (50Hz). Det robuste hus gør det nemt at tage billeder på farten, så ingen chancer går næsen forbi.

For at gøre fotografen på farten uafhængig af kabler og fri for bøvl med overførsler har GX80 integreret WiFi. På den måde er det nemt at dele billeder til andre enheder, maile dem eller uploade på sociale medier, så snart de er taget. Kameraet kan også styres via en mobil enhed, så du kan ændre på indstillingerne på afstand, inden du trykker på knappen.

Yderligere funktioner:

  • Depth From Defocus (DFD)
  • Kreativ kontrol I P/A/S/M-indstillingerne
  • Trådløs forbindelse via WiFi
  • En masse AF-funktionaliteter som: Face/eye-genkendelse, Pinpoint AF, One Shot AF og lavtlys AF
  • Opladning via USB
  • Silent mode

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *