Boost immunforsvaret på 2 minutter

Den norske mad- og boligblogger Analiza Gonzales har testet Panasonics Slow Juicer MJ-L500. Resultatet er lækre og sunde snacks på nul komma fem.

Analiza brugte tidligere en helt almindelig blender til at lave juice, smoothies og andre frosne lækkerier, men indrømmer, at det hurtig blev ret upraktisk og bøvlet. Blenderens knive satte sig let fast og ofte endte det med, at der var lidt for store klumper i drikken, som ikke kan suges op med et sugerør og som også giver nogle slemme brainfreeze. Ikke ligefrem den friske og nemme start på dagen, som beregnet.

I modsætning til en almindelig blender arbejder Panasonics Slow Juicer hurtigt og mikser det hele sammen til en cremet juice eller smoothie på et øjeblik. På 2–3 minutter forvandles 500 gram frossen frugt, grønsager og bær til dejlige lækkerier – samtidig med, at de værdifulde enzymer og næringsstoffer bevares, fortæller Analiza på hendes blog.

Sunde ispinde, der smager af mere

Har du før prøvet at lave dine egne is? Så kender du sikkert til det klassiske problem med, at de ofte bliver krystaliserede med små isflager udenpå, at smagen ikke er den store sanseoplevelse, og at man sidder tilbage med en stor isklump i munden.

«Efter jeg knuste den frosne frugt i dette lille vidunder af en Panasonic-maskine, hældte jeg det over i isforme, stak ispinde i og satte dem i fryseren. Teksturen og konsistensen blev helt perfekt og uden krystalflager,» skriver den erfarne madblogger.

Analiza har lavet to forskellige varianter, som begge er både sukker- og laktosefri. En med frossen ananas, papaya og mango, og den anden med jordbær, hindbær og banan.

 

 

Kan det juices?

Juice, ingefærshots og smoothies. Aldrig har det været mere populært, hvilket bekræftes af antallet af juicebarer, der bliver ved med at poppe op. Og der er ikke den frugt eller grøntsag, der ikke kan juices efterhånden. Ud over at være en frisk tørstslukker, er der også en lang række helsefordele forbundet med de farverige drikke. Ifølge bloggeren kan juices rense kroppen for affaldsstoffer – det der så smart kaldes detoxing – give strålende hud og booste immunforsvaret.

«Jeg giver Panasonics Slow Juicer en thumps up og kommer uden tvivl til at bruge den ofte fremover. Jeg har allerede flere gode ideer til, hvad juiceren kan trylle frem til børnene,» afslutter Analiza Gonzales.

Opskrifter

Analiza Gonzales har testet Panasonics Slow Juicer med opskrifter hentet fra The Juice Master: Jason Vale.

Turbo Express – styrker immunforsvaret:

2 grønne æbler

En håndfuld friske spinatblade

En skive agurk

En skive lime

En stilk bladselleri

¼ ananas

¼ avokado

Turbo Express styrker immunforsvaret. Den er rig på kalcium, C-vitamin og jern. Juicen er god til at opbygge kroppens røde blodlegemer, og den har også rigeligt med protein og naturligt sukker fra frugten, der hjælper de hvide blodlegemer til at bekæmpe virus og bakterier. Så der er tale om en rigtig immun-booster.

The Detox – renser fordøjelsessystemet:

2 grønne æbler

¼ agurk

En stilk bladselleri

En håndfuld friske spinatblade

En håndfuld grønne krydderurter som persille og brøndkarse

Alle de grønne grøntsager renser fordøjelsessystemet og virker surhedsregulerende for tarmen.

The Iron Man – styrker skelettet:

1 grønt æble

¼ ananas

¼ banan

200 g yoghurt naturel

½ tsk spirulina

Jern er en af de mest almindelige mineralmangler, men her kan The Iron Man hjælpe. Jern er godt for både hår og negle, og samtidigt forbedres koncentrationen. Juicen er endda også fuld af kalcium, som både tænder og knogler har godt af.